| Et uforglemmeligt sportsarrangement |
|
|
|
| Skrevet af Rasmus Werner Rasmussen |
| Onsdag, 18 August 2010 11:54 |
|
Søndag den 27. juni sprang vi ombord på Air Baltic med retning mod den gamle hovedstad Vilnius i Litaun, der absolut er et besøg værd for dem, der endnu ikke har haft fornøjelsen… 11 friske piger og 16 forventningsfulde drenge fra vores 7 og 8 klasser skulle over på den anden side af Østersøen for at konkurrere. Vi blev budt velkommen af nogle meget engagerede og strukturerede værter, der skabte en suveræn logistik og dejlige forhold for os mens vi befandt os ved arrangementet. De havde sørget for at fodboldspillere og beachvolley deltagere boede ved en Camp Site i skoven, der var omkranset af en skøn badesø mens de øvrige deltagere boede inde i Vilnius. Selve konkurrencen var et momentum i sig selv. Drenge basket holdet fik enorme stryg af nogle barske størrelser, mens pigerne spillede fint med i både volley og basket – de spillede faktisk rigtig flot! Fodbold holdet spillede med stor entusiasme og havde rigtig mange fine tekniske detaljer samt et imponerende flot samspil, specielt bør vores 8. klasse elev Nasir (8B) nævnes for hans kvaliteter i afslutningerne… Til sidst skal lige nævnes at Alexander i flot stil sikrede sig en sølvmedalje i bordtennis. Det har været en rigtig dejlig tur og glæder mig allerede til Stellaner Cup 2010 i København i september, hvor deltagerne tæller byer som Berlin, Hamburg, Bonn, Gdansk og St. Blasien.
![]() Fodboldholdet i Litaun Hele holdet i Litaun
Rasmus Werner Rasmussen, NSG Sportskoordinator
|
| Senest opdateret ( Torsdag, 19 August 2010 14:03 ) |