Niels Steensens Gymnasium

Retræte 1A PDF Udskriv Email
Skrevet af Christine Due og Nakisa Lisbeth   
Torsdag, 09 Februar 2012 11:21
1A var på deres allerførste retræte sammen til Inigo-centeret. Her blev vi modtaget med pitabrød, ping-pong og godt humør.

Vi startede retræten med at indlogere os på hvert vores værelse, hvor vi derefter blev introduceret for klassens emne, der i denne omgang handlede om sammenhold og fællesskabet som helhed.
Derefter stod den på boller og kakao samt hygge!

Tirsdag morgen blev vi vækket klokken 8.00 og der stod varme boller på bordet klokken 8.30. Da vi var færdige med boller, havrefras og sukker med havregryn, fik vi dagens opgave, som gik ud på at lave et produkt, der skulle fremlægges senere på dagen. Som opgave skulle vi i vores produkt fremvise, hvad der kunne ske, hvis der ingen hjælp var, eller hvis man ikke tog imod den hjælp, man fik tilbudt. Vi skulle selv danne grupper, hvilke også viste, at lærerne havde tillid til os som voksne mennesker.

Nu skulle der spises frokost, der bestod af et stort udbud af lækkert mad som bl.a. æggekage, indbagt kylling og pastasalat. Så skulle maden forbrændes i form af en gåtur på en halvandentime gennem skoven og ned til vandet. Isen på vandet blev flittigt brugt af både drenge og piger, og en del blå mærker blev til under de mange fald. Under turen blev der pålagt en opgave, som bestod i at speed-date, således at man skiftede date hver femte minut. Det bidragede til sammenholdet, da man fik lært klassekammeraterne bedre at kende. Da vi kom tilbage, ventede lækre brownies på at blive spist. Så skulle opgaven fremlægges, hvor der var grupper, som havde lavet rollespil, plakater og rap. Det var sjovt og lærerigt, og aftenen formede sig ud i mad og afspænding efterfulgt af mere mad.

Det var rart at komme væk fra dagligdagen og ud på bøhlandet, hvor køerne skider frit og sammenholdet bliver styrket, og vi får lært klassens styrker og svagheder at kende samt opdage hvor fed en klasse vi har.

Vi siger tak for en dejlig retræte og glæder os til 2.g, hvor vi endnu engang kan se frem til mad og ren hygge!

Se flere billeder i galleriet - klik her

Senest opdateret ( Torsdag, 09 Februar 2012 11:29 )
 

Skolens værdigrundlag

Niels Steensens Gymnasium drives på katolsk grundlag. Dermed danner katolsk tro i teori og praksis skolens naturlige rammer. På vor skole finder den sit udtryk i den ignatianske pædagogik og tradition. Således indgår skolen i jesuiterskolernes historie og udvikling.

QTube

Video ID missing!
Du er her  : Startside Retræter Retræte 1A