Niels Steensens Gymnasium

Retræternes baggrund

I mange religioner er der tradition for, at man trækker sig tilbage fra hverdagen for at finde ro og tid til at fordybe sig i livets store spørgsmål og dybere sammenhænge. Det giver således god mening at stoppe op i ny og næ for at bearbejde livets mange indtryk og finde den mening og det formål, det rummer.  Samtidig kan der deri ligge en anerkendelse af livets grænser og muligheder, så vel som en dybere forståelse af de kilder, der giver os næring i det daglige.  Hvert menneske skal naturligvis leve sit eget liv og løbende finde svar i de skiftende kontekster, vi færdes i, men det kan være meget befordrende, at forholde sig til disse spørgsmål i et fællesskab.

I den katolske kirke er det en århundrede lang tradition for at beskæftige sig på forskellig vis med fordybelse inspireret af bibelen og af evangeliets budskab.  Ørkenfædrene og de første munke og nonner trak sig helt tilbage for at vie sig til Gud i bøn, arbejde og studier. Tiggermunkene i det 12. århundrede blev en del af det sociale liv i byerne gennem fejring af helligdage, socialarbejde og undervisning. I renæssancen opstår der nye grupper, som f.eks. jesuitterne, der siden har søgt at finde Gud i alle ting: gennem rejser og videnskab, refleksion og undervisning og især i åndelig vejledning. I det 18. århundrede opstår der mange især kvindelige grupper som vier deres liv til at tjene samfundet med at oprette hospitaler og skoler.  I det 20. århundrede reflekterede fremtrædende enkeltpersoner over den uretfærdighed og de krige, dette moderne århundrede har båret præg af. Denne refleksion over de grundlæggende værdier i vores nutidige meget komplekse samfund har ført til ændrede politikker - men har også ofte indebåret forfølgelse og død, f.eks. i Mellemamerika.

På mange katolske skoler verden over bruger eleverne 1 eller 2 dage i skoleåret til fordybelse og refleksion. Eleverne har et ansvar for deres og andres liv og dermed for deres andel i det globale samfund og dets fremtid. Svaret på, hvori dette ansvar skal udmønte sig konkret, kan kun findes hvis man er vågen (at se), hvis man tænker sig om (at tænke) og hvis man vil tage fat (at handle). Denne treklang mellem analyse, refleksion og aktion har præget jesuiterskolerne på forskellige niveauer, så som undervisning, retræter og socialprojekter.

retræte (lat. retrahere = trække tilbage). I religiøs sammenhæng en kortere eller længere tid, hvor man trækker sig tilbage, evt. fra sin bopæl, i hvert fald fra sine sædvanlige gøremål for at gøre status i sit personlige liv, meditere, bede i den hensigt at reformere sit liv eller forberede et vigtigt skridt (f.eks. ægteskab, klosterkald, en særlig opgave o.lign.). En meget gammel praksis, som har vundet hævd i den katolske Kirke, ikke mindst takket være den hl. Ignatius af Loyolas Exercitier, der giver vejledning til en 30 dages retræte. En retræte kan være privat eller offentlig, individuel eller i fællesskab, med eller uden konference og/eller vejledning af en præst. (Helge Clausen: Katolsk Minileksikon, http://www.katolsk.dk/ )

Retræter på NSG

På NSG var det i mange år kun de katolske elever i gymnasiet som fik tilbuddet om at tage på retræte.
I skoleåret 2006/07 vedtog skolens styrelse efter forældreønske dog, at alle klasser fremover skulle på sådanne obligatoriske fordybelsesophold. Ressourcemæssigt var det ikke muligt at gennemføre retræterne for alle klassetrin i det første år, men kun for 6., 9. og de gymnasiale klassetrin. De første retræter varede kun et døgn og blev afholdt i klosterbygningens kælder, Sankt Augustins kirke, samt jesuitternes huskapel.

InigoCenter

Siden skoleåret 2008/2009 er retræterne blevet gennemført i InigoCenter i Hølkerup.  Stedet er et nedlagt landbrug, som bl.a. benyttes til Kollegiets ungdomsarbejde i flotte omgivelser tæt på skov og strand i det naturskønne Odsherred. Driftsselskabet InigoCenter ApS er opkaldt efter Ignatius af Loyola (1491-1556) jesuitternes grundlægger. Ignatius er den latinske form for det baskiske navn Iñigo. Stedet har kunnet ombygges og indrettes især i kraft af en række eksterne midler, som kollegiet har kunnet fremskaffe gennem intens fundraising. Der er altså ikke tale om en ejendom, som ejes eller drives af skolen, men om et sted, skolen gæster.

Stuehusets første sal blev i efterår 2006 sat i stand til enkeltpersoner og mindre grupper. Mellembygningen blev indrettet med et multifunktionslokale og en ny varmecentral. På mellembygningens tag mod syd er der anbragt tyve (!) solfangere, som udgør en væsentlig miljømæssig gevinst.  Da retræteprogrammet altid bliver gennemført i den koldere tid af året, er en god og vedvarende opvarmning helt afgørende for at sikre de rette rammer for retræternes gennemførelse.

Til ophold og spisning kunne en brugt pavillonbygning anskaffes i 2007. Den blev i sin tid blev bygget til at huse flygtninge fra det forhenværende Jugoslavien i begyndelsen af 90erne, og anvendtes derefter på DTU.  Bygningen blev totalrenoveret, og på de fleste værelse blev der indbygget smarte og meget praktiske franske letvægtsbadeværelser.

Pavillonen er opkaldt efter den første dansk-norske jesuit, Lars Nielsen, som på  latin kaldtes Nikolaj Norvegus  og  på svensk fik øgenavnet "Klosterlasse".

I foråret 2008 blev der bygget en helt ny fløj med køkken, spisesal og 2 mindre mødelokaler til denne pavillonbygning. Dermed er der nu tale om nutidige og lækre omgivelser, som centrets gæster gennemgående sætter stor pris på.

I de kommende år håber InigoCentret at kunne istandsætte den forhenværende maskinhal til et aktivitetsrum og de forhenværende staldbygninger til mødelokaler med meditations- og arbejdsrum, samt enkelte værelser.

[Tilbage til Retrætehjemmesiden...]