Niels Steensens Gymnasium

Retræter

Niels Steensens Gymnasium arrangerer årligt en række retræter for alle på Inigo-centeret i Hølkerup. På denne side kan du læse om vore retrætearrangementer. Du kan finde billeder fra de retræter vi har holdt i indeværende år i galeriet, såvel som billeder fra foregående års retræter.

Retræternes baggrund

I mange religioner er der tradition for, at man trækker sig tilbage fra hverdagen for at finde ro og tid til at fordybe sig i livets store spørgsmål og dybere sammenhænge. Det giver således god mening at stoppe op i ny og næ for at bearbejde livets mange indtryk og finde den mening og det formål, det rummer.  Samtidig kan der deri ligge en anerkendelse af livets grænser og muligheder, så vel som en dybere forståelse af de kilder, der giver os næring i det daglige.  Hvert menneske skal naturligvis leve sit eget liv og løbende finde svar i de skiftende kontekster, vi færdes i, men det kan være meget befordrende, at forholde sig til disse spørgsmål i et fællesskab. [Læs mere...]

Programmet

Som sagt er formålet med retræterne at tage sig tid til ro og fordybelse.  Det er derfor vigtigt, at man kan komme væk fra daglige rytmer og gøremål.  Skolen bidrager til det fysisk ved at programmet gennemføres på landet og dermed på behørig afstand fra skolen og dens dagligdag. Psykisk kan det være en god idé at man tør at slukke for sin mobil og computer i de dage man er på retræte, så at man kan koble mere af.  Det kan nemlig være en meget sund og givende oplevelse at hive stikket ud! [Læs mere...]




1.b - Retræte 16.- 18. januar 2013 PDF Udskriv Email
Skrevet af Gudrun og Emma 1B   
Torsdag, 07 Februar 2013 00:00
Selvom vi kun har kendt hinanden i et halvt år, så har vi nu fået et rigtigt godt fællesskab, og folk føler sig mere trygge ved hinanden og tør derfor være sig selv. Vi startede som nogle mere lukkede grupper, men under turen har vi lært at åbne mere op for andre, som vi ikke har talt så meget med til dagligt.
Der blev taget initiativ til at lave en filmaften på retræten, hvilket er meget hyggeligt, og samtidig en god måde at få startet på nogle sociale arrangementer.
Selvom det har været en dejlig tur, så glæder vi os til at komme tilbage til skolen, til en ny og frisk start med et stærkere fællesskab.

Se flere billeder i galleriet - klik her
Senest opdateret ( Torsdag, 31 Januar 2013 10:16 )
 
1.a på retræte PDF Udskriv Email
Skrevet af Pearl og Ida 1.a   
Lørdag, 02 Februar 2013 00:00
Vi mødte retrætemedarbejderen Henrik ved skolen og begyndte vores rejse til InigoCenteret. Vi ankom om aftenen, hvor vi fik vores værelser og dejlig varm aftensmad. Lige fra turens start begyndte hyggen at brede sig – selvom vi var lidt trætte efter 3 moduler i skolen + transporten hertil.
Efter aftensmaden startede vores undervisning. Vi har koncentreret os meget om vores fællesskab i klassen og de erfaringer vi har gjort os i det første halve år. Alle var enige om, at det har været en god start på gymnasietiden.

I de 3 dage vi har været af sted, har vi lært vores klassekammerater meget bedre at kende. Vi har fået et stærkere sammenhold som klasse, og vi har fået et andet syn på vores hverdag, end vi havde i forvejen.
Når vi har haft fritid – hvilket vi har haft meget af – har vi hygget os rigtig meget i aktivitetshuset og på vores værelser.
Alt i alt har det været en super dejlig oplevelse, og vi glæder os meget til næste gang.

Se billeder fra retræten her
Senest opdateret ( Torsdag, 31 Januar 2013 10:02 )
 
Retræte G10a PDF Udskriv Email
Skrevet af Sebastian og Hamza   
Torsdag, 31 Januar 2013 09:37

Det har været rigtig fedt! Vi har haft en masse fritid, som vi har kunnet bruge udenfor i sneen, ved bordtennisbordet eller noget helt tredje. Det har været nogle super dage, hvor vi har skabt stærkere bånd imellem hinanden. Kan sagtens anbefales!

 

Sebastian og Hamza

G10a 14.-16. januar 2013

 

Se billeder fra retræten i galleriet - klik her

Senest opdateret ( Torsdag, 31 Januar 2013 09:47 )
 
9.e på retræte - 17-19. december PDF Udskriv Email
Skrevet af Marie. 9e   
Mandag, 31 December 2012 00:00
9.e var fra mandag d. 17. december til onsdag d. 19. december på deres sidste retræte.
Allerede før vi tog af sted, glædede vi os utrolig meget til at tage på retræte. Dette var vores tredje retræte, og alle de tre øvrige gange havde vi glædet os til at komme, og været kede af det når vi skulle tage hjem igen, til skole – Øv! Klassen har set meget frem til at tage sammen til Hølkerup, da vores erfaring fra andre år, har været at det er noget af det fedeste som NSG tilbyder.
Retræten indebærer mange fælles aktiviteter, også kaldet moduler. I år har vi fokuseret meget på at træffe et valg. Så vi har set film, lavet skuespil, digte mm. I den forbindelse skulle vi relatere til, hvordan det er at tage et valg.
Hvert år vi har været med på retræten, har vi mediteret. Vores klasse elsker det så meget, at vi spurgte om vi ikke nok kunne meditere en ekstra gang. Meditationen er nemlig utrolig afslappende, og størstedelen af os falder i søvn.
Retræten er god til at samle klassen, og vi udnytter alle de ressourcer som vi for tilbudt som eksempelvis bordfodbold eller bordtennis. Alle er hele tiden sammen, og der er altid god stemning.

Se billeder fra retræten i galleriet
Senest opdateret ( Mandag, 21 Januar 2013 09:22 )
 
9d_Retræte - 5-7.12.2012 PDF Udskriv Email
Skrevet af Daniel og Kibo 9.D   
Torsdag, 20 December 2012 15:10
Efter en 3 timers lang tur med offentlige transportmidler, endte turen endelig i Inigo Centret i Hølkerup.
Vi blev præsenteret for et overemne der styrede modulerne, som bestod af nogle abstrakte emner og aktiviteter, som det enkelte individ taklede forskelligt. Efter frokost den følgende dag, blev der gået tur. Strækning afhang af vejrforholdene og vores tur i år var kort, eftersom decemberkulden var meget slem.
Efterfølgende skulle vi se en film, hvor madrasserne var klar og puder medbragt. Filmen havde relevans for overemnet, og vi blev sat til en opgave om at finde filmens budskab og perspektivere til overemnet.
Fritiden blev ofte brugt sammen med kammerater i værelser eller i aktivitetsrummet, hvor et bordtennisbord stod til rådighed, samt andre underholdningsmaterialer. En afslapningsøvelse bød retræten også på. Her skulle vi prøve at samle tankerne i forskellige kropsdele.
Dagen efter stod det på oprydning af værelser, de sidste moduler, frokost og afgang.

Se billeder fra retræten i galleriet
Senest opdateret ( Torsdag, 20 December 2012 15:13 )
 
Side 1 af 8

RSS nyheder fra NSG

NSG RSS Feed

Skolens værdigrundlag

Niels Steensens Gymnasium drives på katolsk grundlag. Dermed danner katolsk tro i teori og praksis skolens naturlige rammer. På vor skole finder den sit udtryk i den ignatianske pædagogik og tradition. Således indgår skolen i jesuiterskolernes historie og udvikling.

QTube

Video ID missing!
Du er her  : Startside Retræter