Niels Steensens Gymnasium

Ny afdelingsinspektør for grundskolen PDF Udskriv Email
Skrevet af Henrik Delfer   
Onsdag, 29 Juni 2011 11:38

Gertrud Petersson bliver ny afdelingsinspektør og vender dermed tilbage til den katolske skoleverden efter at have været viceskoleleder på en folkeskole i Tårnby Kommune siden november 2008. Efter sin lærereksamen ved N. Zahles Seminarium i sommeren 2002 var Gertrud Petersson lærer på Skt. Josefs Skole i Roskilde, hvor arbejdet udover almindelig undervisning bestod i en del tillidshverv, der ledte frem mod viceskolelederstillingen.

Fra 2000 – 2009 sad Gertrud Petersson i Dansk Røde Kors’ styrelse og har siden foråret 2010 siddet i bestyrelsen for Hovedstadens Røde Kors, hvor hun har en personaleledende funktion.

Gertrud Petersson har desuden lavet organisatorisk arbejde og været med til at arrangere forskellige børne- og ungdomslejre for DUK, der er ungdomsorganisationen i den katolske kirke i Danmark.

Mulighederne og udfordringerne på en privat skole og værdigrundlaget på en katolsk skole er Gertrud Peterssons motivation for at blive afdelingsinspektør for grundskolen på Niels Steensens Gymnasium, hvor rekruttering af elever og den fortsatte udvikling af det pædagogiske og didaktiske miljø gennem bl.a. projekter er blandt de arbejdsopgaver, hun ser frem til. Især potentialet i at videreudvikle et stærkt studie- og ungdomsmiljø på en skole, der spænder fra 6. klasse til 3.g er i Gertrud Peterssons øjne en spændende udfordring.

Senest opdateret ( Onsdag, 29 Juni 2011 12:29 )
 

Skolens værdigrundlag

Niels Steensens Gymnasium drives på katolsk grundlag. Dermed danner katolsk tro i teori og praksis skolens naturlige rammer. På vor skole finder den sit udtryk i den ignatianske pædagogik og tradition. Således indgår skolen i jesuiterskolernes historie og udvikling.

QTube

Video ID missing!
Du er her  : Startside Nye elever grundskolen