Niels Steensens Gymnasium

Ignatius af Loyola (1491- 1556) PDF Udskriv Email
Skrevet af Dorthe Enger   
Tirsdag, 02 Januar 2007 16:00

Ignatius af Loyola (1491- 1556)Ignatius af Loyola (1491- 1556)

{mosimage}Ignatius af Loyola blev født i en baskisk adelsfamilie i 1491og fik en opdragelse ved hoffet. Han havde politiske ambitioner og for at kunne tilfredsstille disse, skulle han bevise sine kvaliteter. På dette tidspunkt var en vellykket karriere i militæret den måde, man gjorde det på.

Denne strategi kom til kort, da han som 30-årig blev såret ved slaget ved Pamplona i 1521. Han kæmpede ihærdigt for at genetablere sin førlighed og gennemgik to mislykkede operationer. Ignatius måtte herefter se i øjnene, at det han nu havde at byde på ikke var godt nok i forhold til de mål han havde sat sig. Han var nået til et nulpunkt og valgte at trække sig tilbage til en hule i Manresa. I den periode fik han store indre oplevelser, som han skrev ned i Exercitiebogen (1523).

Ved at søge bort fra sine vante omgivelser og fra andre mennesker gav Ignatius slip på al sikkerhed; fysisk ved bytte ridderlivet ud med tiggerens, åndeligt ved at måtte sige farvel til den definition af livet, som han hidtil havde lænet sig op af, og som var et resultat af den prægning han havde modtaget af sin familie og sit samfund. Desuden lærte han ved at sidde i bøn og meditation, at sindet rummer mange tanker, og at menneskets opgave er at skelne mellem den stemme i sindet, der fører til ufred og den stemme, der signalerer Guds tilstedeværelse i menneskets inderste væsen, og som fører til fred og større udvikling af kærlighed.

Efter denne periode i refleksion vendte Ignatius tilbage til samfundet med det formål at stille sine kræfter til rådighed for andre mennesker, så de ligesom ham kunne blive i stand til at få et holdbart fundament. De ideer han kom frem med blev ikke umiddelbart accepteret af kirken. Han blev fængslet og måtte to gange forklare sig for inkvisitionen, inden han blev frikendt.

Som 33-årig satte Ignatius sig på skolebænken for at tilegne sig de nødvendige færdigheder for at kunne læse til præst. I Paris, hvor Ignatius studerede, samlede han en lille gruppe mænd omkring sig.  De besluttede sig til at aflægge løfter. I 1540 blev Jesu Selskab – Societas Jesu eller jesuiterordenen – godkendt af paven.

Ignatius døde 1556 i Rom.

 

Senest opdateret ( Fredag, 13 Marts 2009 12:17 )
 

Skolens værdigrundlag

Niels Steensens Gymnasium drives på katolsk grundlag. Dermed danner katolsk tro i teori og praksis skolens naturlige rammer. På vor skole finder den sit udtryk i den ignatianske pædagogik og tradition. Således indgår skolen i jesuiterskolernes historie og udvikling.

QTube

Video ID missing!
Du er her  : Startside Forældre Skolens værdigrundlag Ignatius af Loyola (1491- 1556)